Lykken er...

#blacklifesmatter

Hvordan siger man fra? Hvordan støtter man op? Hvordan tilkendegiver man sin holdning, mening og følelser? Når man er tom for ord.

Min første reaktion da videoen først ramte mine øjne var at slukke efter kort tid, det gjorde ondt og jeg kunne godt regne ud hvad det ville ende med, det før jeg egentlig havde hørt om hændelsen. Det gjorde for ondt på mig at se, så jeg vendte en blindt øje til – jeg slukkede, for det var ubehageligt for mig. Vi fejler alle, dig, mig og vores nabo, vi fejler. Hvad vi gør derfra er hvad der gør forskelligen, ser vi at vi har begået en fejl og ændre vi på det? Eller gør vi det samme igen næste gang?

Lige der, som jeg slukkede fordi det var ubehageligt, lige der, fejlede jeg. For at det gør ondt på mig at se, er det mindste. Men lige der tog jeg også en beslutning om at jeg ikke vil vende et blindt øje til igen. Men hvad gør man så? Hvordan støtter jeg? Hvordan siger jeg fra? Hvordan gør jeg nogen former for forskel?

Jeg sidder i København, langt væk fra alt, sidder i en dejlig lejlighed og er på alle måder virkelig priviligeret. Selvom solen har kysset min hud over de sidste par uger, så er jeg hvid og selvom jeg engang imellem synes tingene kan være svære, så er jeg priviligeret, helt dansk priviligeret hvid kvinde. Altså, jeg har ingen forståelse for hvordan det egentlig er, hvad der egentlig sker, hvordan det egentlig føles. Det er jeg helt opmærksom på. Men hvad så? Betyder det at jeg stilstående skal acceptere at fordi jeg ikke kan mærke det, så kan jeg ikke gøre noget?

Nej! Men jeg er tom for ord, jeg er i vildrevet over hvad jeg kan gøre, hvordan jeg kan støtte og være en del af ændringen.

Lige nu fyldes min krop med følelser som jeg ikke ved hvordan jeg skal håndtere. Jeg er forfærdet over hvad det er der foregår ude i verden. Jeg er ikke overrasket, for jeg viste det godt, jeg ser det bare ikke i min verden. Jeg er rørt over at se hvordan vi sammen er stærke, hvordan vi sammen reagere når vi oplever uretfærdighed. Jeg er ikke overrasket, for verden er fyldt med fantatiske mennesker, som vil hinanden godt. Men jeg er i tvivl om hvad jeg kan og skal gøre, hvad min rolle er.

Så hjælp mig, rusk i mig, fortæl mig hvad jeg kan gøre, for jeg er her, lige her, for DIG!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lykken er...