2020 - året vi alle havde sat mål for

Lidt om min corona tid, tanker og følelser

2 måneder er gået, hverdagen er lavet helt om og det er vi måske også. Det føles som en evighed siden at Mette Frederiksen lukkede landet ned, igår var det ret præcist 2 måneder siden den onsdag, vi nok ikke kommer til at glemme lige foreløbigt.

Jeg sad hjemme hos en veninde, omgivet af 5 andre veninder, stemningen var høj, en af pigerne havde netop hentet McDonalds til os og vi grinte og nød hinanden selskab. Mette begyndte at tale og stemningen forsatte, vi blev hurtigt enige om at det betød film aftner, lange gåture og middage. Men i takt med at pressemødet blev mere og mere alvorligt, blev stemningen hos os også og hurtigt opstod der en form for uro og flovhed over at vi med det samme havde lagt planer for alle de ting vi skulle give os til,  nu hvor vi ikke længere skulle på arbejde.

Nu 2 måneder senere, hvordan har det så egentlig været? Følelserne har været meget blandet i min lille krop. Fra at starte med at være en glæde over at få en pause, en ro til at slappe af og nyde mit eget selskab, til en enorm dødsangst og følelse af ensomhed, til en ro over at være det helt rigtige sted. Hele følelsesbarometeret har jeg været igennem, ligesom så mange andre nok også har.

Men hvad har jeg så fået ud af 2 måneders stilstand, uden mulighed for at realisere mig selv gennem mit arbejde, uden muligheden for bekræftelse igennem mine medmennesker? Det er et godt spørgsmål.. Og kender vi overhovedet det fulde svar mens vi stadig står med hænderne i bolledejen?

Mit bud er;

Jeg har fundet en ro i at mit eget selskab er ret godt, at jeg nyder alene tid med mig selv og selvfølgelig Pelsbolden. Jeg har altid nydt mit eget selskab og fundet tryghed i at være alene – jeg er nok en af dem der lader op hjemme, alene. Men der har alligevel ofte været en sky over mig, som har sagt ”burde du ikke være ude blandt andre mennesker, i stedet for at være herhjemme alene endnu engang?” Den sky er fuldstændig forsvundet, for nej, jeg burde ikke være andre steder end hjemme og det har givet mig en ro og en frihed til at slappe endnu mere af end normalt.

Drømmen om at arbejde hjemmefra er blevet bekræftet. Eller mest af alt drømmer jeg nok om at blive min egen chef, selv at kunne bestemme hvor, hvornår og hvordan jeg arbejder. Det er ikke en mulighed jeg har i mit nuværende arbejde og har ikke været en mulighed længe, så det at have 2 måneders tænke pause, har givet mig en indsigt i lige netop det – Hvordan jeg gerne vil have min fremtid skal se ud.

Sidst men ikke mindst, har jeg set indad, set på hvem jeg er, hvordan jeg kan udvikle mig og hvad jeg kan bringe til bordet. Jeg har i mange år drømt om at tage en uddannelse som coach og i slutningen af 2019 åbnede den mulighed sig for mig og lige som landet lukkede ned, startede jeg på den uddannelse. Det helt perfekte tidspunkt, næsten som var det nøje planlagt af min dygtige underviser. Ikke desto mindre det perfekte tidspunkt at stoppe op, se indad, tillære sig ny viden og arbejde mod at hjælpe andre – det giver så meget mening for mig.

Så, hvad så nu? 2 måneder er gået, landet er så småt ved at være åbnet op igen, men jeg er stadig hjemme – ikke opsagt, men hjemme. Nok i en måned mere. Så jeg forsætter, helt ligesom indtil nu – bare uden angst, Tak! Også må vi se, hvad fremtiden bringer og hvordan vi ser tilbage på denne tid. Men for nu vil jeg være i nuet, for jeg kan jo i virkeligheden ikke gøre andet end lige netop det.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

2020 - året vi alle havde sat mål for