Med angst i et land i lockdown

Min lockdown liste

På nuværende tidspunkt er jeg ikke påvirket af lockdown, men det kan være det kommer. Det har selvfølgelig sat tankerne igang. Derfor denne lille liste, over de ting jeg ville bruge min tid på, hvis jeg, ligesom mange andre, var tvunget til at holde mig indendøre.

Rengøring

Min lejlighed kunne godt trænge til en ordentlig omgang, jo, den er da ren og fin på overfladen. Men helt ned i bund, det har den ikke været længe.

Mit fine ubehandlet trægulv, kunne godt bruge en god omgang skrubning med noget brun sæbe. Mine vinduer tør jeg næsten ikke at nævne, de trænger, rigtig meget, næsten pinligt meget.

Det er jeg sikker på at jeg ville kunne få nogle dage til at gå med og selvom det måske ikke er det mest spændende, så er jeg sikker på at jeg ville blive glad for det i det lange løb.

Strikke

At strikke er blevet endnu et af mine kreative outlets, som jeg virkelig nyder. At lave noget, som man efterfølgende kan tage på er virkelig skønt. Så jeg ville gribe fat i mine pinde og gå igang med garnet.

Læse en god bog

Det er sjældent at jeg sådan rigtig har tid til at fordybe mig, så det ville jeg udentvivl gøre. Lige nu på listen over bøger jeg gerne vil læse eller genlæse er:

Syv gode vaner af Stephen R. Covey

Se mor, jeg danser af Puk Elgård

Himlen over min fars tag af Zeinab Mosawi

Det personlige lederskab af Inge Schützsack Holm

Male en væg

Jeg er nok helt ærligt ved at løbe tør for væggen at male i min lille lejlighed. Hvert rum har en farve, stuen er gul, soveværelset er grønt, køkkenet er lilla. Men, hvis jeg gik hjemme og havde muligheden for det, ville jeg kaste lidt maling ud, for det gør mig så glad. At omgive mig i farver, er blevet en ting der skaber utrolig stor glæde i min hverdag.

Sortere og ryde op

Ligesom så mange andre, så har jeg mange ting, flere end jeg nok har et reelt behov for. Så jeg ville tage muligheden for at sortere ud i alle mine mærkelige ting, tøj, sko, nips, køkken ting etc. Måske nogle af tingene også ville ryge til salg og kunne give plads til noget nyt, så det er helt sikkert på toppen over ting jeg ville bruge mine timer på.

Meditation og yoga

Ro i krop og sind er en essentiel ting for mig. Yogaen giver mig en enorm ro og hjælper på min ryg, som jeg desværre har daglige smerte i.

Meditationen hjælper mig med og mod min angst. Jeg kan mærke allerede nu, inden jeg er under lockdown at den sniger sig tilbage, så jeg tør slet ikke tænke på hvordan den ville overtage hvis jeg rent faktisk var låst inde i min lejlighed. Så jeg ved at meditationen ville være en nødvendighed og et redskab for mig som jeg ville bruge dagligt.

Hvad bruger du din tid på under lockdown eller hvad ville du bruge din tid på? Hjælp os andre med at få inspiration til hvad tiden skal bruges til.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Med angst i et land i lockdown