Den håbeløse - finder du nogensinde hvad du søger

Endnu et år ældre

Det sker jo, ret præcist 1 gang om året. Vi bliver ældre og mindes om at endnu et år er gået – også kaldet vores fødselsdag. Hurra!

Det er en dag, hvor man som barn bliver opdraget til at alt handler om en, man får lov til at bestemme alt og bliver begavet med alt verdens legetøj. Som teenager handler det om at dagen kommer så hurtigt som muligt, så man endnu engang bliver et år ældre og dermed må og kan mere end dagen forinden – og gaver selvfølgelig, en masse gaver. I en periode glemmer man måske dagen, den mister sin betydning og bliver glemt i alle de andre projekter man har gang i. På et tidspunkt bliver det måske en dag man frygter, dagen hvor endnu et år er gået, hvor der dermed er et år mindre.

Men hvorfor er det at den dag har så stor betydning? Skaber så meget glæde, usikkerhed, smil, tåre, kærlighed og ensomhed – alt efter hvor man er i sit liv.

For mig i år har det været en blanding af alle ovenstående. Jeg har været alene, følt mig ensom, været omringet af dem jeg holder af og følt mig elsket. Glemt at det var en speciel dag og glædet mig over at skulle fejres. En sand rutsjebane, som så mange andre dage – speciel og så alligevel overhovedet ikke.

Men hvad er det der gør at lige præcis den dag betyder så meget, at lige præcis denne bringer så mange forskellige følelser frem i os, på godt og på ondt. For mig ender det altid med en refleksion dagene inden om hvorvidt jeg er hvor jeg troede jeg ville være, når jeg nåede den respektive alder. Alt afhængig om udfaldet af det, kommer så følelserne om at blive et år ældre.

I år et år længere fra hvor jeg troede jeg ville være og ønsker at være.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den håbeløse - finder du nogensinde hvad du søger