Du skal bare lytte til din mavefornemmelse

Den håbeløse – finder du nogensinde hvad du søger

Kan den håbeløse romantiker også finde kærligheden? Vi kender den alle, den der har set alle romantiske film der findes, læst bøgerne og gang på gang tænker, Gid jeg kendte til en kærlighed som denne eller Jeg kommer heller aldrig til at elske igen. Den der lever sig så meget ind i fortælleringerne, at tvivlen når filmen er ovre, om hvorvidt det var virkeligt eller ej, er så alt overskyggende. Den som ser kærlighed som et Hollywood plot, den som der ser kærligheden som en kamp der ender lykkeligt og selvfølgelig med en masse sjælevarmene og hjerteskærende musik.

Kan denne finde kærligheden? Jeg ved det ikke.

Jeg er nok selv en af de før beskrevet håbeløse romantikere, som græder til alle kærlighedshistorier og som kan leve mig så meget ind i en fortælling at jeg kan sidde tilbage med følelsen af at ingen kommer til at elske mig, ihvertfald ikke lige så meget som kvinden i filmen. For alt virker så perfekt, det er selvfølgelig også meningen – for hvem vil stå i kø til en film, der handler om et helt normalt par, der ligger på sofaen halvdelen af tiden og uden nogle store magiske kærlighedserklæringer. Men hvad gør det ved os, som sluger det som var det ilt, der sikrede at vi levede.

Jeg kommer nok ikke til at sejle rundt i en kano i et skybrud, hvor manden i mit liv erklærer sin kærlighed til mig – som Allie og Noah i The Notebook. Og hvis det sker, så er der ihvertfald nok ikke lige så meget stemnings musik i baggrunden og nok også lidt mere irritation over at blive drivvåd.. Der er nok heller ikke nogen som kommer til at klippe snefnug for at give mig en hvid jul, som Serena gør til Dan i Gossip Girl – om end det er lidt mere realistisk. Men at have en forventning til at det er sådan en kærlighed er i den virkelig verden, er nok lidt urealistisk.

Så hvad gør det ved os, os der drømmer os væk i urealistiske kærlighedshistorier og som bevidst eller ubevidst kommer til at sammenligne oplevelser i vores liv med vores yndlings scener i film. Jeg kan forestille mig at det er svært at leve op til, men det betyder nok ikke at jeg stopper med at drømme mig væk i romantiske film. Måske det også er en afspejling af mit manglende kærlighedsliv, at det er i scenerne at jeg får mit fix. Det kan kun fremtiden vide, måske den helt store kærlighed – den helt kvalmende af slagelsen, med musik i baggrunden og magi rammer mig.

Som slutningen på mine yndlingsfilm og serier altid er ”The End”, så må den her hos mig hedde ”To Be Continued”

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Du skal bare lytte til din mavefornemmelse