Krops positivisme og om gerne at ville lave om på sin krop

Baby, Sabbatår, Drinks, Bleer – nej jeg er ikke teenager-mor.

Mine veninder bliver gravide omkring mig og jeg går og overvejer om jeg skal tage et sabbatår. Du ved sådan et, hvor man har et lidt ligegyldigt arbejde, hvor fokus er at tjene penge – til højskole, rejse og måske lidt nyt tøj. Hvor den eneste bekymring der fylder er hvor man skal rejse hen, hvor mange drinks man skal drikke imorgen og om den søde fyr man lige har matchet med på tinder, skriver inden man selv bliver for fuld til at lade være.

Bevars, jeg er nok for meget en kontrolfreak til nogensinde at give sådan helt slip på den måde. Men tænk lige, hvis jeg kunne sige fuck til det hele, sælge alt og rejse ud og se den verden vi lever i og som der er en forventning om at vi forholder os til hver dag.

Jeg havde aldrig det sabbatår, jeg tog mig aldrig pausen til at slappe af og finde ud af hvem jeg skulle være. For husk nu, jeg er en kontrolfreak, gang det med 100 hvis du selv føler du har svært ved at give slip og slappe af. Jeg rejste til Brasilien 5 dage efter jeg blev student og var der i 6 uger. Ja! Det lyder mega nice og bevars det var det også. Men jeg var der for at deltage i en konference, for så vigtig var jeg – eller det syntes jeg ihvertfald selv på det tidspunkt. Og så snart flyet landede i Kastrup, så handlede det om at jeg for en hver pris skulle flytte til København, for jeg var da ikke sådan en der blev boende hjemme – næh nej, jeg skulle være cool, flytte til Nørrebro og realisere mig selv.

Så intet klassisk sabbat år til mig, jeg var for vigtig. Men hvad fanden var det lige jeg var for vigtig til? For vigtig til at finde ud af hvem jeg var? Det var vist en ommer. Men det er der jo ikke noget at gøre ved, mig bekendte kan man endnu ikke rejse tilbage i tiden – Men hey, sig lige til hvis man kan, så er jeg klar på et lille smut tilbage til fortiden.

Nå men, jeg sidder altså her. Skal forestille mig at være en voksen kvinde, tættere på de 30 end 20 – hvilket jeg i virkeligheden har det ret lækkert over. Men er det for sent for mig at tage et sabbat år? Et år hvor jeg kan tage en pause fra at være til og ikke skulle bekymre mig om lån, regninger, kommende babyer og alt hvad der høre til. Bliver det på et tidspunkt for sent at tage et år ud af kalenderen, for at leve et liv man aldrig fik prøvede.

Og hvordan deler jeg så med mine smukke, dejlige, gravide veninder, at jeg nok mere har lyst til at drikke mig fuld på en strand i Sydamerika, end at hjælpe dem med at skifte bleer? Hvordan fortæller jeg dem, med alt den kærlighed jeg har til dem, at jeg har lyst til at sætte alt på pause, købe en stor bil og køre ud i verden og opleve alt det jeg ikke har set endnu. Vi ses om et år? Eller to måske? Held og lykke med baby.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Krops positivisme og om gerne at ville lave om på sin krop