Pelsbolden - på godt & ondt

Ensomhed – når den er svær & uvelkommen

Forleden var en af dage hvor det var svært at holde fingrene fra tastaturet og hvor følelserne fyldte alt. Her er mine tanker, fra en ellers dejlig lørdag.

Idag er virkelig svær, jeg føler mig så ensom. Jeg har brugt eftermiddagen og aften med en masse skønne damer til en venindes fødselsdag. Men jeg har brugt det meste af min energi på at holde et smil på mine læber og lade som om jeg har det godt. Der har ikke været noget specielt som har tricket ensomheden, tværtimod, jeg har været omgivet af skønne mennesker hele dagen. Og det tror jeg gør det sværest. At være omgivet af mennesker man holder af, i de dejligste rammer, også føle ensomheden som på en måde jeg ikke har følt længe.

Den kommer på de mærkeligste tidspunkter, når man mindst så den komme og når den kommer mest ubelejligt. Men den er der, nogle gange når jeg er helt alene og andre gange når jeg er omringet af mennesker.

Jeg forsøger at byde den velkommen, istedet for at ignorere den og gøre alt hvad jeg kan for at skubbe den væk. Men hvor var den svær idag og tog mig fuldstændig med storm, jeg var på ingen måde forberedt og gjorde lige det jeg altid plejer ikke at gøre, nemlig at ignorere den. Jeg anerkendte slet ikke at den var der og forsøgte at benægte hvilken en følelse der fyldte min krop.

Det resulterede i at tårnene løb ned af min kind på cykelturen hjem og først da synes jeg at jeg igen kunne trække vejret helt ned i maven. Det er hårdt at være ensom, ligemeget om det er mens man er alene, om man er sammen med andre mennesker, om det er en kort følelse eller en lang periode. Det er hårdt, men det er også okay, det forsøger jeg at huske mig selv på når den rammer.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pelsbolden - på godt & ondt