Når lysten er for stor til at lade være

Jeg er god nok som jeg er, det tror jeg for første gang på nu

I en tid hvor målsætning og visioner er det vigtigste, så er det for mig ikke at have et fast mål, der er det vigtigste. Jeg har længe søgt efter anerkendelse, anerkendelse ikke for noget specielt, men anerkendelse for anerkendelsensskyld.

I søgen efter dette, har jeg fundet ud af at dette ikke skal være målet for mig. Målet skal ikke længere defineres efter anerkende fra andre, det handler ikke længere om likes på Instagram, følgere her på bloggen. Nej det handler for mig om at være glad. Det handler om at gøre hvad der for mig føles rigtigt.

Jeg bestræber mig ikke længere på at være som den bedste på min arbejdsplads, jeg skal ikke længere hige efter at være som andre jeg ser omkring mig. For mig skal det vigtigste være at se mig selv i spejlet og være glad for mit spejlbillede. Det har været svært at komme til den erkendelse, for jeg har længe ikke været glad for mit eget spejlbillede. Jeg har higet efter at være lige så pæne og tynd, som jeg så nogle piger være på instagram. Jeg har higet efter det jeg har set andre har opnået, fordi jeg troede det var det der gjorde mig glad.

Mit fokus skal være at være mig, at være glad i den jeg er og ikke konstant at måle mig på andre. Men at acceptere hvem jeg er. Derfor har jeg ikke længere et mål om at være den jeg har set efter, men at være den jeg skal være. Hvem og hvad det præcis er, er jeg stadig igang med at definere. Men det er også okay, for jeg skal være den jeg har lyst til at være og ingen andre.

Jeg er god nok som jeg er! Det har jeg mange gange før sagt til mig selv, jeg har bare aldrig troet på det. Men det gør jeg nu.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når lysten er for stor til at lade være