Når lysten er for stor til at lade være

Når lysten er for stor til at lade være

Her er jeg, endnu engang.

Denne gang uden nogle forventninger, ingen forhåbninger og kun båret af lyst. For lysten er det vigtige, lyst er det der skal være drivkraften bag et hvert værk. For uden lyst, hvad driver så noget? – ja selvfølgelig skal der hårdt arbejde til, men uden lysten til at yde et stykke hårdt arbejde, så sker ingen fremgang. Inspiration og motivation er to populære udtryk som lige nu bliver kastet til højre og venstre, og som for mange er forklaringen på alt hvad de foretager sig. Men hvad er inspiration og motivation, hvordan bedriver man noget – uden lyst?

Lyst for mig er det der skal definere hvad jeg gør og bruger min tid på. Det er klart, man må til tider tage det sure med det sjove, men hvis det bagvedliggende er drevet af lyst, så tager jeg også med glæde opvasken eller rengøringen.

For mig er drivkraften bag denne side, lysten til at give mig i kast med en altoverskyggende kærlighed for ord, deres betydning og indflydelse og lade denne tage mig hvorhen det skulle være. For det er i sandhed i ordene jeg finder mig selv, i ordene jeg er den jeg ønsker at være – og hvem er så det? Hvorfor er jeg så speciel, hvad gør at du skal læse med her i mit lille univers?

Jeg er ikke her fordi jeg er specielt interessant eller har meget mere at byde på end så mange andre. Men fordi min kærlighed til ord er for stor til at lade være, så velkommen til! Brug det som du har lyst

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når lysten er for stor til at lade være